OPLYSNINGSPLIGT OM PERSONDATA TIL KUNDER

 

Ballerup - Farum VVS overholder lovgivningen i forbindelse med den nye EU- forordning om databeskyttelse, der træder i kraft den 25. maj 2018.

Vi opbevarer kun de kunde-, leverandør- og persondata, der er brug for i vores forretning. Vi vurderer for hvert projekt, opgave og øvrige engagementer, som firmaet påtager sig, om der kræves en særskilt databehanderaftale. Vores databehandleraftale kan læses på vores hjemmeside.

Vi har indgået databehandleraftaler med en række firmaer, som vi ofte samarbejder og udveksler data med, eller i øvrigt betror at opbevare eller behandle vores firmadata.

Tilbud fra Ballerup - Farum VVS, der ikke accepteres, opbevarer vi i op til 2 år for det tilfælde, at kunden på et senere tidspunkt måtte ønske at realisere det pågældende projekt eller arbejde. Hvis kunden ønsker umiddelbar sletning, følges sletteproceduren angivet nedenfor.

Personlige oplysninger om tidligere medarbejdere opbevares i 5 år som krævet af Skat, og derefter slettes de.

Henvend dig gerne, såfremt du ønsker oplyst, hvad Ballerup - Farum VVS har registreret om dig eller dit firma.

Sletteanmodninger efterkommes inden for 1 måned med mindre sletning er i konflikt med myndighedskrav. Bemærk dog, at Ballerup - Farum VVS’ eventuelle garantiforpligtelser på materialer og udført arbejde kan bortfalde, hvis de relevante kundeoplysninger kræves slettet af vores registre.

Ballerup - Farum VVS samarbejder med Tine Cranil, HR Bureauet, http://hr-bureauet.dk/ om at sikre overholdelse af alle krav vedr. databeskyttelse.