Ballerup VVS: Vi er specialister i VVS-Løsninger
Opdag Ballerup VVS’s ekspertise, hvor tradition møder innovation i VVS-løsninger. Med en solid baggrund og årtiers erfaring er vi specialister i at skabe skræddersyede løsninger, der passer præcis til dit hjem. Fra detaljerede badeværelsesopgraderinger til effektive reparationer, vores fokus er på kvalitet og nøjagtighed i hvert eneste projekt. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre, at hver opgave afspejler vores forpligtelse til fremragende service. Lad os vise dig, hvordan vi kan gøre en forskel i dit næste VVS-projekt.
Se, hvordan vi kan hjælpe dig
Hos Ballerup VVS er vi stolte af at levere solidt håndværk og løsninger, der holder. Uanset om du er privatkunde eller erhverv, står vi klar med rådgivning, service og professionel udførelse – altid med fokus på kvalitet og tillid.
Læs mere her:
Spørgsmål til vores ydelser? – Find svar her
Generel
Service og ydelser
Løser I akutte VVS-opgaver?
Ja. Vi håndterer alt fra sprængte vandrør og stoppede afløb til defekte varmeanlæg.
Du kan kontakte vores døgnvagt uden for vores normale åbningstider, herunder aften, nat, weekender og helligdage.
Ring til tlf. 44 95 03 55
Kan I hjælpe med mindre VVS-opgaver som udskiftning af armatur?
Ja, vi løser både store totalentrepriser og mindre serviceopgaver som udskiftning af toiletter, reparation af dryppende vandhaner eller optimering af din nuværende installation.
Hvad er inkluderet i et tilbud?
Vi arbejder typisk med faste tilbud på totalløsninger. Det betyder, at prisen inkluderer både produkt, levering, montering, funktionsafprøvning samt komplet oprydning. Du får én samlet pris at forholde dig til, så du undgår uforudsete udgifter.
Hvordan håndteres ekstraopgaver, der opstår undervejs?
Hvis der opstår behov for ekstraarbejde, som ikke er dækket af det faste tilbud, aftales dette altid på forhånd. I disse tilfælde vil vi enten udarbejde en fast pris på ekstraarbejdet, give et overslag eller en fast timeløn, så du bevarer det fulde økonomiske overblik.
Hvor i landet kører jeres installatører?
Vi udfører VVS-opgaver i Ballerup og hele Storkøbenhavnsområdet samt på Midt- og i Nordsjælland.
Fagområder
Hvilke typer opgaver udfører I?
Hos Ballerup VVS dækker vores primære arbejdsområder bl.a.:
- Klassisk VVS-service og vedligehold: Vi reparerer løbende toiletter, sprængte rør, udskifter faldstammer, installerer pumper og tilbyder løbende serviceeftersyn af dine installationer.
- Blikarbejde: Vi monterer og reparerer tagrender og nedløbsrør i zink, kobber og plast samt udfører beklædning af kviste, skotrender, facader og tage.
- Badeværelser: Vi udfører alt fra delrenoveringer og hurtige opgraderinger til etablering af helt nye badeværelser.
- Energi: Som Certificeret Energivejleder rådgiver vi om og servicerer fremtidssikre varmeløsninger for både private og erhverv.
- Bryggers og køkkeninstallationer: Vi tilbyder totalløsninger ved bryggersrenovation eller køkkenfornyelse – eller mindre opgaver som montering og tilslutning af alt fra intelligente og vandsparende køkkenarmaturer til kogende vandhaner (f.eks. Quooker) samt hvidevarer.
Kan I stå for hele koordineringen mellem håndværkere?
Ja, ved en badeværelsesrenovering kan vi fungere som totalentreprenør. Vi koordinerer alle faggrupper, så du har én fast kontaktperson gennem hele processen.
Kan jeg få hjælp til smart-home løsninger og lysstyring?
Ja, vi integrerer ofte moderne lysstyring og intelligente løsninger i både badeværelser og resten af boligen. Det kan handle om alt fra bevægelsescensorer og dæmpbar belysning til integration af dine el-installationer med dit varmeanlæg for at optimere energiforbruget.
Hvilke opgaver kan en blikkenslager løse på min bolig?
Vi er specialister inden for blik – og vi kan hjælpe med alt inden for zink, kobber og aluminium. Det gælder især montering af tagrender, inddækninger ved skorstene og kviste samt beklædning af facader. Professionelt blikarbejde sikrer ikke kun en smuk finish, men beskytter også boligen effektivt mod indtrængende vand.
Certificeringer og garanti
Er der garanti på det udførte VVS-arbejde?
Ja, Ballerup VVS (Bedre Bad – Bedre Energi Ballerup) er dækket af TEKNIQ’s garanti, som sikrer dig tryghed i aftalen.
Hvilke garantier får jeg på mit nye badeværelse?
Når du vælger en totalløsning hos os, får du garanti på selve produktet og det udførte håndværksmæssige arbejde. Garantiperioden afhænger af produktet, men kan være alt fra 2-10 år, såfremt de er professionelt installerede af en af vores installatører. Vi sikrer, at installationen lever op til alle gældende lovkrav og standarder.
Er jeres installatører certificerede?
Ja, vi er Certificerede Vådrumsinstallatører – og som autoriseret VVS-installatør har vi de certificeringer og autorisationer, der skal til, for at sikre, at kritiske zoner i badeværelset og resten af hjemmet udføres korrekt og fugtsikkert. Vi er desuden også Certificerede Energivejledere med specialviden inden for energioptimering.
Er jeres installatører VE-godkendte?
Ja, vores autoriserede VVS-installatører har også de relevante VE-godkendelser.
Bad
Inspiration
Hvordan kommer jeg i gang med at planlægge mit nye badeværelse?
Vi anbefaler at starte i vores online inspirationsunivers. Her kan du udforske virkelige cases og samle de billeder, farver og materialer, du bedst kan lide, på dit eget personlige moodboard. Når du er klar til næste skridt, anbefaler vi at booke et Gratis Badtjek, hvor vi sammen taler om, hvad drømmene og mulighederne er på dit badeværelse – helt uforpligtende.
Hvordan finder jeg den rette stil til mit nye badeværelse?
Det kan være svært at vælge mellem de mange udtryk, og derfor har vi gjort det nemt at starte processen digitalt. I vores inspirationsunivers kan du udforske forskellige stilarter – fra det klassiske og nordiske til det moderne og modige. Ved at oprette dit eget moodboard og gemme de løsninger, der taler til dig, tegner der sig hurtigt et mønster af dine præferencer.
Kan jeg se eksempler på færdige løsninger hos andre kunder?
Ja, her på siden har vi samlet et bredt udvalg af cases fra private hjem. Find dem under “Privat” i topmenuen.
Kan jeg se produkterne fysisk i en udstilling eller et showroom?
Ja, hos Ballerup VVS har vi eget showroom, som er åbent efter aftale. Her finder du et omfattende udvalg af badeværelsesmøbler, toiletter, vaske, vandhaner og meget mere, så du kan finde de helt rette løsninger til dit nye badeværelse. Kontakt os og få en aftale.
Energi
Energitjek
Hvad indeholder et Energitjek?
Et Energitjek er en gennemgang af din boligs samlede varmeløsning og energiforbrug. En Certificeret Energivejleder analyserer din nuværende varmekilde, styring, pumper, termostater, isolering og klimaskærm for at identificere, hvor du kan spare penge og optimere indeklimaet. Du modtager efterfølgende en rapport eller et konkret tilbud på de forbedringer, vi anbefaler. Book et Energitjek
Hvem har gavn af at få foretaget et Energitjek?
Alle boligejere, der ønsker at sænke varmeregningen eller skifte til en mere energieffektiv energikilde, bør starte med et Energitjek. Det er særligt relevant for dig med gas- eller oliefyr, eller dig der oplever ujævn varme i huset.
Hvordan adskiller et Energitjek sig fra et almindeligt servicebesøg?
Et servicebesøg vedligeholder dit nuværende anlæg. Et Energitjek er en strategisk analyse af, hvordan din bolig kan ”køre længere på literen”, og om det kan betale sig at investere i ny teknologi som f.eks. en varmepumpe – og dermed give dig en bedre energiøkonomi.
Hvad kan jeg forvente at spare efter et Energitjek?
Besparelsen afhænger af dine nuværende installationer. Vi ser både efter de større, langsigtede investeringer, der kan hæve boligens værdi markant, og de lavthængende frugter med forbedringer, der kan implementeres med det samme. Ofte finder vi optimeringer i styringen eller små udskiftninger, der hurtigt tjener sig hjem.
Rådgiver I om tilskudsmuligheder under tjekket?
Ja, som Certificerede Energivejledere holder vi os opdaterede på aktuelle puljer og tilskudsordninger. Vi hjælper dig med at vurdere, hvilke energiforbedringer der giver ret til tilskud, og hvordan du ansøger korrekt.
Hvad koster et Energitjek?
Et Energitjek koster kr. 995,- for et basis-tjek og kr. 5.500,- for en omfattende gennemgang med bl.a. termofotografering og detaljeret forbrugsoversigt. Kontakt os og hør mere om, hvilken løsning, der passer bedst til dit behov.
Hvor lang tid tager selve gennemgangen af boligen?
Et Energitjek tager typisk mellem 1-2 timer – alt efter, hvor omfattende en gennemgang, du ønsker.
Rådgivning og tilskud
Hvad laver en Certificeret Energivejleder?
En Certificeret Energivejleder kan se på hele husets energitilstand. Det handler ikke kun om varmekilden, men også om pumper, styring, isolering og husets klimaskærm. Vi sikrer, at du får rådgivning om den mest energieffektive totalløsning, potentiale om mulige besparelser og ikke blot et nyt produkt.
Hvordan beregner jeg min boligs Energimærke?
Et officielt energimærke beregnes af en Certificeret Energivejleder, og er en nødvendighed i forbindelse med fx salg af boligen. På vores hjemmeside kan du dog lave din egen beregning – og få et praj om, hvor meget du kan øge værdien på dit hus ved at energioptimere. Beregn dit energimærke her
Hvilke små investeringer giver den største besparelse på min varmeregning her og nu?
Du behøver ikke altid skifte hele varmeanlægget for at spare penge på den lange bane. Selv små investeringer og mindre optimeringer som udskiftning af gamle cirkulationspumper, montering af intelligente termostater eller isolering af rør i uopvarmede rum kan give mærkbare besparelser med det samme. Samtidig sikrer en korrekt indstilling af dit anlægs styring (vejrkompensering), at du ikke fyrer for fuglene, hvilket både gavner din økonomi og nedbringer boligens CO2-aftryk.
Hvordan kan jeg optimere mit vandforbrug uden at gå på kompromis med komforten?
En af de nemmeste måder at spare på energien er ved at reducere forbruget af varmt vand. Ved at udskifte ældre armaturer og bruserhoveder til moderne vandsparende modeller med luftindblanding, kan du halvere dit vandforbrug uden at mærke forskel i strålen. Det sparer både på selve vandet og på den energi, der kræves for at varme det op. Det er en lille investering med en meget kort tilbagebetalingstid.
Erhverv
Hvilke fordele giver en fast serviceaftale for erhverv og boligforeninger?
En fast serviceaftale sikrer, at ejendommens tekniske anlæg – fra varmecentraler til ventilationsanlæg – altid kører med optimal virkningsgrad. Ved at screene og vedligeholde installationerne proaktivt forlænger du anlæggenes levetid og minimerer risikoen for dyre akutte driftsstop.
Hvordan kommer jeg i gang med at energioptimere min virksomhed?
Først foretager vi en grundig screening af ejendommens energiforbrug og identificerer de mest rentable optimeringsmuligheder. Det kan omfatte alt fra udskiftning af ældre kedler til varmepumper, optimering af isolering eller etablering af solcelleanlæg. Vi beregner det potentielle afkast på investeringen (ROI) og hjælper med at dokumentere energibesparelsen, hvilket styrker ejendommens grønne profil og energimærke.
Tilbyder I skræddersyede baderumsløsninger til hoteller og kontorer?
Ja, vi har stor erfaring med at designe og installere baderum til erhverv, hvor der er særlige krav til driftssikkerhed, rengøringsvenlighed og æstetik. Vi fungerer som totalentreprenør på alt fra renovering af hotelbadeværelser til etablering af bade- og omklædningsfaciliteter i virksomheder. Vi koordinerer alle faggrupper, så projektet afleveres til aftalt tid og kvalitet.
Hvad er fordelen ved intelligent varmestyring i større ejendomme?
Intelligent varmestyring giver mulighed for at overvåge og regulere varmeforbruget centralt i realtid. Systemet tilpasser sig automatisk bygningens brugsmønster og vejret, hvilket ofte resulterer i energibesparelser. Det sikrer et stabilt indeklima for medarbejdere og beboere, samtidig med at manuelle justeringer og fejlbetjening minimeres.
Hvordan håndterer I opgaver som totalentreprenør for boligforeninger?
Som totalentreprenør overtager vi det fulde ansvar for koordinering af alle faggrupper – fra VVS og el til murer og tømrer. Boligforeningen eller ejendomsadministratoren har kun ét nummer og én kontaktperson gennem hele processen. Vi sørger for screening af eksisterende forhold, tidsstyring og kvalitetssikring, så beboerne generes mindst muligt under arbejdet.
Hvilke tekniske anlæg håndterer I til erhverv?
Vi håndterer en bred portefølje af tekniske anlæg, herunder indeklima-anlæg, udsugning, varmegenvinding, blandesløjfer og styretavler. Uanset om det drejer sig om procesventilation i industrien eller komplekse vandinstallationer i institutioner, sikrer vi, at installationerne er sikre, lovlige og energioptimerede.
Hvordan bidrager en energioptimering til virksomhedens ESG-rapportering?
En optimering af varme- og ventilationsanlæg giver målbare reduktioner i bygningens energiforbrug, hvilket er et konkret aktiv i virksomhedens miljømæssige rapportering (E’et i ESG). Vi hjælper gerne med at levere dokumentation for de opnåede CO2-besparelser, som kan bruges direkte i fx årsrapporter eller ansøgninger.
Kan I hjælpe boligforeninger med at prioritere deres vedligeholdelsesplan ud fra et CO2-hensyn?
Ja, gennem vores screeningsværktøjer kan vi identificere, hvilke tekniske opgraderinger der giver den største miljømæssige gevinst i forhold til investeringen. Det gør det muligt for bestyrelsen at træffe beslutninger, der både forbedrer beboernes komfort og sænker ejendommens samlede klimaaftryk markant.